
Skydestævne på hjemmebane - småt, godt og flot !
Gundsølille For-Sommer-Luft skudt igang på vores nyrenoverede skydebane i kælderen
For de fleste er indendørsdisciplinerne i skydning forbeholdt vintersæsonen, men sådan er det ikke hos skytterne i Gundsølille - der trænes i kælderen stort set året rundt.
Idag lød startskuddet til en række små fine sommerstævner, som klubben har inviteret til - både for riffel- og pistolskytter med luftvåben. Der var fint fremmøde og der blev leveret flotte resultater og en enkelt personlig rekord - og så kunne vi med stolthed vise vores nyrenoverede lokaler frem og ikke mindst glæde os over det nye store vinduesparti, som muliggør at følge med i hvad der sker på banen ude fra opholdsrummet.
Vi glæder os til spændende konkurrencer og besøg af skytter fra andre foreninger sommeren over!